Aarhus Universitets segl

MA Curating Symposium: The Curator Has Left the Building

Som afslutning på tredje semester af den nye masteruddannelse i kuratering, MA Curating, præsenterer studerende fra uddannelsen perspektiver på Curatorial Knowledge i forbindelse med et offentligt symposium i Kunsthal Aarhus.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Lørdag 25. januar 2020,  kl. 10:00 - 17:30

Sted

Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C

Curatorial Knowledge adresserer forholdet mellem kuratering som praksis og den viden, som kan genereres på baggrund af kuratering og dens relaterede diskurser.

 

Symposiets titel, The Curator Has Left the Building, sender en tanke til Elvis, der oprindeligt fik annonceret sin exit fra et spillested efter en koncert på tilsvarende måde. Talemåden fremhæver med al tydelighed, at hovedpersonen har forladt stedet og ikke vender tilbage (eller det skal vi i hvert fald tro). Symposiet fokuserer på to mulige betydninger af den reviderede talemåde: Et perspektiv forholder sig til kuratoren, der forlader den traditionelle kunstinstitution og indgår i mere marginaliserede eller perifere situationer, fra alternative udstillingsrum til udkantsområder, hvor samtalen nødvendigvis tager en anden drejning.
Det andet perspektiv gør op med en særlig kuratortype, som er hovedperson, auteur og autoritet i udstillingsrummet. Med denne kuratortype ude af billedet er der plads til en anden slags kurator – en der lytter, drager omsorg og forsøger at gentænke hierarkiske relationer.
 

Talere: Rebekka Elisabeth Anker-Møller, Anna Bak, Sarah Viola Hansson, Signe Højmark, Anne Mikél Jensen, Karen Kjærgaard, Line Sandvad Mengers & Nanna Balslev Strøjer.

 

Introduktion: programansvarlig Trine Friis Sørensen (AU), moderator: adjunkt Magda Tyzlik-Carver (AU), afsluttende bemærkninger: lektor Jacob Lund (AU)

 

I forbindelse med symposiet vender Céline Condorellis gardininstallation Vært tilbage til Kunsthal Aarhus’ Galleri 1, hvor det vil danne ramme om symposiet.

 

Arrangementet foregår på engelsk og er støttet af forskningsprogrammet Contemporary Aesthetics and Technology (AU). Alle er velkomne.