Formål:

Der gives en grundlæggende indsigt i dansk grammatik i både mundtligt og skriftligt dansk og med udblik til tilsvarende elementer i de øvrige nordiske sprog. 
Formålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at forstå normer og normering i beskrivelsen af tale- og skriftsprog. Den opnåede faglighed peger frem mod fagene Mundtligt og skriftligt dansk 2 på bachelortilvalget samt Grammatik og tekst og Sprogbrugsanalyse på kandidattilvalg, og den studerende tilegner sig grundlæggende viden om dansk grammatik.

Faglige mål:

Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:
- vise viden om centrale morfologiske og syntaktiske teorier med kendskab til tilsvarende elementer i de øvrige nordiske sprog.

Færdigheder:
- foretage morfologiske analyser af komplekse orddannelser
- foretage syntaktiske analyser på sætnings- og frase-niveau .

Kompetencer:
- identificere og vurdere hensigtsmæssigheden af mundtlige og skriftlige sprogtræk

Formål:

Faget giver en generel indføring i de grundlæggende principper i dansk fonetik, retskrivning og sproghistorie, med inddragelse af relevante elementer i de øvrige nordiske sprog. Formålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at forstå normer og normering i beskrivelsen af dansk tale- og skriftsprog med udblik til norsk og svensk. Faget er det andet af Nordisk-bachelortilvalgsuddannelsens sproglige modul bestående af to fag, og det fungerer som redskabsfag og oparbejder den studerende færdigheder og kompetencer inden for skriftligt og mundtligt dansk. Den opnåede faglighed peger frem mod fagene Grammatik og tekst og Sprogbrugsanalyse på kandidattilvalgsuddannelsen.

Faglige mål:

Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på i hvor høj grad den studerende kan:

Viden:

- vise viden om dansk fonetik og retskrivning

- vise viden om dansk sproghistorie

- vise relevant viden om fonetik, retskrivning og sproghistorie i det øvrige Norden

Færdigheder:

- foretage analyser af dansk sprog ud fra fonetiske og sproghistoriske teorier

Kompetencer:

- identificere og vurdere hensigtsmæssigheden af mundtlige og skriftlige sprogtræk..

Disciplinen vægter i højere grad end faget Litteraturlæsning en inddragelse af forskellige litteraturanalytiske teoridannelser samt baggrund og forståelse for disse, men har stadig et stort fokus på det praktiske analyse- og fortolkningsarbejde.

Kvalifikationsbeskrivelse

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• kan anvende litteraturanalytiske grundbegreber og diskutere genremæssige spørgsmål på en sikker måde samt levere relevant dokumentation for sine analytiske og fortolkningsmæssige påstande
• kan levere en selvstændig, veldisponeret og sammenhængende analyse af en litterær tekst
• kan anlægge et teoretisk perspektiv på litterære tekster og reflektere over metodologiske problemstillinger, både alment og i forhold til egen analytisk og fortolkningsmæssig praksis.

Disciplinen introducerer via punktnedslag til den ældre nordiske, fortrinsvis danske litteraturhistorie (ca. 800-1870), til centrale værker og til væsentlige felter inden for stil- og genrehistorie, periodekarakteristika, socialhistorie m.v. De studerende forventes at tilegne sig et overblik over den danske litteraturhistorie indtil 1870.

Kvalifikationsbeskrivelse

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende viser kendskab til og indsigt i hovedværker og centrale tekster i ældre nordisk, fortrinsvis dansk litteraturhistorie, og kan redegøre for disse værkers litteraturhistoriske placering. 

Disciplinen giver grundlæggende indsigt i dansk grammatik, pragmatik og tekstlingvistik med henblik på at udbygge den studerendes evne til analytisk og produktivt at arbejde med sproglig interaktion og tekster på dansk.

Kvalifikationsbeskrivelse

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• viser viden om centrale morfologiske, syntaktiske, semantiske, pragmatiske og tekstlingvistiske teorier
• viser viden om centrale pragmatiske og tekstlingvistiske teorier
• kan foretage morfologiske analyser af komplekse orddannelser
• kan foretage syntaktiske og semantiske analyser på sætnings- og fraseniveau
• kan foretage pragmatiske og tekstlingvistiske analyser af danske tekster på baggrund af den opnåede viden og
• kan anvende sprogvidenskabelige analyser således, at de bidrager til forståelsen eller vurderingen af konkrete tekster.

Medietyper og teorier

Vi lever i et informationssamfund, hvor det er vigtigt at være online eller være i stand til at kommunikere via medier for overhovedet at være borger i den moderne globaliserede kultur. Men har medierne en historie, og er der forskel på medierne? Har medierne indflydelse på vores kulturforståelse? Skaber forskellige kulturer forskellige meder? Er mediet blot en neutral kanal eller ændrer mediet meddelelsen? Kan de enkelte mediers formsprog få afsmittende indflydelse på andre medier, eller taler vi om helt forskellige udtryk? Er moden et medie? Er bogen? Er den elektriske pære? Er musikvideoen?

Indhold

Disciplinen introducerer til centrale begreber og metoder i studiet af kultur og medier. I disciplinen introduceres en række kulturelle udtryk. Diverse analoge og digitale medier såsom fotografi, film, tv og netbaserede udtryk samt hybridformer mellem kunst- og mediegenrer kan inddrages med henblik på analytisk tilegnelse og kulturel forståelse. 

Kvalifikationsbeskrivelse

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Dokumenterer begrebslig forståelse af de gennemgåede tekster
• Viser metodisk indsigt i, hvordan forholdet mellem kultur og medier kan beskrives
• Viser evne til at analysere forskellige former for kultur- og mediemateriale kontekstuelt
• Kan placere og tværfagligt diskutere forskellige medieudtryk i deres (kultur)historiske kontekster.     

Der arbejdes med problemstillinger af teoretisk art, men samtidig indgår til stadighed analytisk arbejde med konkrete litterære værker. Kurset skærper din analytiske sans og din metodologiske selvrefleksion, din evne til at reflektere over, hvorfor du går til værks, som du gør.

Disciplinen bygger videre på de to foregående moduler i litteraturanalyse dvs. Litteraturlæsning og Litteraturens teori og metode og har et kritisk fokus på litterære teoridannelser og litteraturteoretiske problemstillinger. Det praktiske analyse- og fortolkningsarbejde fylder stadig meget og her lægges der vægt på præcis og nuanceret metodologisk refleksion, både generelt og i forhold til egen analytisk og fortolkningsmæssig praksis.

Kvalifikationsbeskrivelse

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• kan anvende litteraturanalytiske grundbegreber på en sikker måde og levere relevant dokumentation for sine analytiske og fortolkningsmæssige påstande
• kan anlægge et teoretisk perspektiv på litterære tekster og reflektere kritisk over metodologiske problemstillinger, både alment og i forhold til egen analytisk og fortolkningsmæssig praksis
• kan lave en mundtlig præsentation af en analytisk, metodisk og/eller teoretisk problemstilling.   

Det er disciplinens formål at videreudvikle den studerendes analytiske færdigheder i arbejdet med forskellige medier i en Nordisk kulturel kontekst. Mens Medietyper og -teorier primært oparbejder de teoretiske, metodiske og kontekstuelle rammer for beskæftigelsen med relationen mellem kultur og medier, giver Medieanalyser i kulturelle kontekster primært analytisk perspektiverede eksempler på aktuelle og historiske medieformer i relation til kulturelle og kunstneriske udtryk. De fleste (billed)medier inddrages analytisk i undervisningen, så de teoretiske greb udfoldes metodisk og således kan belyse omfanget af og kravene til en fyldestgørende analyse.

Kvalifikationsbeskrivelse

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

• Dokumenterer analytiske evner og evner at inddrage perspektiverende kulturanalytisk materiale i opgavebesvarelsen
• Viser overblik over forskellige teoretiske tekster og evner at kombinere og integrere forskellige metoder i analysen af et felt
• Kan afkode og anvende forskelligartede medieeksempler og metoder og diskutere disse i et kritisk analytisk perspektiv
• Kan redegøre for kultur- og medieforhold og ændringer i disse på en klar og overbevisende måde
• Forholder sig til, hvilke analysemetoder der kan anvendes på forskellige medieudtryk i deres specifikke historiske, kulturelle, teknologiske sammenhæng. 

Formålet med faget er at opøve evne til præcist at kunne beskrive, analysere og fortolke litterære tekster fra forskellige perioder, i forskellige genrer og skrevet efter forskellige kunstneriske strategier. Faget giver solidt kendskab til litteraturanalytiske grundbegreber og evne til at anvende og diskutere litteraturteori i forbindelse med analyse og fortolkning af litterære tekster.

Indhold

Disciplinen præsenterer litteraturanalytiske grundbegreber i forhold til de litterære hovedgenrer og indfører og opøver de studerende i metodisk anvendelse af disse i praktisk analyse- og fortolkningsarbejde. Der inddrages litteraturteori i undervisningen.

Kvalifikationsbeskrivelse

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

• kan anvende litteraturanalytiske grundbegreber og diskutere genremæssige spørgsmål på en sikker måde og levere relevant dokumentation for sine analytiske og fortolkningsmæssige påstande
• kan levere en selvstændig, veldisponeret og sammenhængende analyse af en litterær tekst.