Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Erhvervssamarbejde

Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab er et stærkt it-fagligt uddannelses- og forskningsmiljø. Vi ønsker at understøtte samspillet mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. Det gør vi bl.a. gennem praktik- og specialesamarbejde, case challenges, karriererettede events, forskningssamarbejde, dialog med aftagere mm. Som virksomhed eller organisation kan I samarbejde med os gennem en eller flere af punkterne til venstre.

Profil

Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab er blandt de stærkeste it-faglige miljøer i Europa og tiltrækker gæsteforskere og ph.d.-studerende fra hele verden. Vi beskæftiger os med informationsteknologi som en del af folks hverdag og fremtid. Derfor har vi en stærk kobling mellem teori og praksis og indgår i mange nationale som internationale samarbejder.

  • 3 forskningsgrupper
  • 25 fastansatte professorer, lektorer og adjunkter, 10 post docs, 15 ph.d.- studerende
  • 500-600 studerende på 2 bacheloruddannelser, 2 kandidatuddannelser med 5 uddannelseslinjer

Forskning

Afdelingen er bygget op om tre forskningsenheder: Science & Technology Studies, Interaktionsdesign og Digital Æstetik og Kultur. De er tværfaglige felter, der inddrager forskning i organisationer, kommunikation, it, design, samfund og teknologi, og forskningsemnerne dækker områder som f.eks. sundheds-it, interaktionsprocesser, systemudvikling, interfacekultur, overvågning, it i byens rum samt it og forretning.

Målsætning

Vores målsætning er at fastholde og udvikle betydningen af humanistisk it i virksomheder og samfund og uddanne kvalificerede it-medarbejdere, teknologikyndige samfundsborgere og forskere.