Forskningsenheder

Sprogvidenskabeligt Forskningsprogram er en fælles organisation af 14 forskningsenheder. Læs præsentationer af enhederne og se deltagerlister ved at klikke på titlerne herunder. Paren­teser angiver deltagere som er ansat på andre institutter eller andre universiteter eller er emeriti. 

Dansk er svært

Det er usædvanligt svært at lære at snakke dansk, selv for danskere! Det danske sprog har en særlig lydstruktur der ofte gør begyndelsen og slutningen af ord utydelig. Dette er tilsyneladende årsagen til at danske børn er forsinkede i tilegnelsen af deres modersmål sammenlignet med beslægtede sprog (f.eks. norsk og svensk), og også voksne synes at kræve mere tid til at forstå hinanden (Stivers et al., 2009). Disse observationer adskiller dansk fra de fleste, hvis ikke alle, andre sprog i verden og stiller spørgsmålstegn ved en helt grundlæggende teoretisk antagelse: at alle sprog er lige lette at lære og bruge. Nyere forskning har givet os et første indblik i danske børns vanskeligheder med at tilegne sig sproget, men vi ved kun meget lidt om konsekvenserne for voksne danskeres sprogbrug. Denne forskningsenhed arbejder med psykolingvistiske eksperimenter, der tester hvad danskere hører og forstår, samt hvordan de kommunikerer med hinanden. Vi sammenligner dansk med norsk, som er et tæt beslægtet sprog med en mere distinkt lydstruktur.

Deltagere: Kristian Tylén (tovholder), Morten Christiansen, Dorthe Bleses, Anders Højen, Riccardo Fusaroli, og (Fabio Trecca).

Deiktisk kommunikation - DCOMM

DCOMM er et EU Horisont 2020 Marie Curie Research Training Network der med deltagelse af en række europæiske universiteter undersøger forskellige aspekter af deiktisk kommunikation både i brugen af sprog­lige demonstrativer og i gestik og tegnsprog. Deiktisk kommunikation er grundlæggende for forståelsen af kommunikation i både typisk og atypisk udviklede populationer, idet den omhandler helt centrale forbindelser mellem vores sprog og dets referenter i verden. Deiktisk kommunikation er således grundlæggende for vores forståelse af mellemmenneskelig interaktion såvel som menneskesystem interakti­oner i en række applikationer - fra mobiltelefoner til intelligente robotter – med potentielle implikationer for kliniske og uddannelses­mæssige interventioner i typiske og atypiske populationer. Aarhuspart­neren i EU-netværket, der konstituerer denne forskningsenhed vil i særdeleshed beskæftige sig med de neurale korrelater af rumlige demonstrativer.

Deltagere: Mikkel Wallentin (tovholder), Roberta Rocca, Kristian Tylén, Riccardo Fusaroli, Juan Olvido.

Evolutionære studier af kommunikation

Hvad er de underliggende biologiske, sociale og kognitive mekanismer der ligger til grund for kommunikative tegnsystemer og sproglige strukturere opståen? Og hvordan kan sådanne processer undersøges? Der har i den senere tid været en stigende interesse for at anvende eksperimentelle laboratorieundersøgelser i et forsøg på at simulere sprogevolutionsprocesser for at teste specifikke hypoteser om mekanis­mer. Denne type undersøgelser betegnes undertiden som ’eksperimen­tel semiotik’ og har vist sig produktiv i forhold til at give diskussioner, der ellers ofte været præget af ren spekulation, empirisk evidens. Ofte udføres eksperimentelle semiotiske undersøgelser ved at for­søgsdeltagere præsenteres for et koordinationsproblem, der kun kan løses gennem samarbejde. Men det eneste kommunikationsmiddel til rådighed er et ikke-konventionelt medium der kræver at deltagerne i fællesskab skaber et nyt sprog fra bunden. Andre undersøgelser tager udgangspunkt i arkæologiske fund som anvendes som stimuli i eksperimenter for at teste hypoteser om de selektive mekanismer der påvirker udviklingen af semiotisk adfærd.

Deltagere: Kristian Tylén (tovholder), Riccardo Fusaroli, Marlene Staib, Katrin Heimann, Sergio Gonzalez de la Higuera Rojo, Michael Nguyen, (Jonas Nölle), (Nicolas Fay)

Fremmedsprogstilegnelse

Forskningsenhedens arbejde kredser om at kortlægge psyko- og neurolingvistiske mekanismer vedrørende intra- og interindividuelle mønstre angående evnen til at tilegne sig et første, andet eller tredje fremmedsprog. Der fokuseres specielt på at finde evidens for i hvor høj grad tilegnelsen af kompetencer på de forskellige sprogniveauer (fonetik/fonologi, leksikon og morfosyntaks) foregår afhængigt eller uafhængigt af hinanden, og hvorvidt indlæringssucces kan forudsiges ud fra et individs givne basisdisposition på de enkelte niveauer.

Deltagere: Alexandra Kratschmer (tovholder), Ocke-Schwen Bohn, Giulia Pierucci, Marlene Staib, Sidsel Rasmussen (Camilla Søballe Horslund).

Genrer og tekstarter

Denne forskningsenhed beskæftiger sig med genrebegrebet, hoved­sagelig inden for sagprosaen, men også inden for den skønlitterære tekstproduktion. Der arbejdes med to strategier, nemlig dels med et forsøg på at bestemme et sæt analytiske definitioner til karakterisering af de fremstillingsformer, enhver tekst må formodes at bestå af, dels med et forsøg på at forstå selve begrebet tekstgenre som et mere fleksibelt begreb til karakterisering af forskellige forventningsmønstre i en tekst bestemt af en - i princippet uendelig - række kontekstuelle faktorer. De forskellige genrebetegnelser vi kender til, tænkes i den forbindelse ikke blot som tilfældige mærkelapper for tekster, men som udtryk for egentlig tekstkonstitutive forhold omkring tekster.

Deltagere: Ole Togeby (tovholder), (Peter Widell), Peer Bundgaard, Jan Engberg, Carmen Deniela Maier.

Grammatik, kognition og sprogbrug

Den idé at der er en dynamisk dialogisk interaktion mellem langue og parole og dermed mellem grammatikken og sprogbrugen, er fundamental for denne forskningsenhed. Denne interaktion manifesterer sig i fire hoveddimensioner: metodisk – grammatik må studeres gennem sprogbrug; diakron – grammatikker bliver formet og ændret af det som menneskelige sprog bliver og er blevet anvendt til gennem tiden; synkron – sprogbrugen i sig selv er ikke blot systematisk men kan også udgøre et grammatisk system med kodede og implicerede betydninger (fx hvis der er et paradigmatisk valg mellem noget og ingenting eller ved gentagelser); og kognitiv – den skal formidles gennem aktiviteter i hjernen. Disse interaktioner vil blive undersøgt indenfor fem domæner: sprogbeskrivelser og –dokumentation, lingvistisk typologi, samtaleorganisation, kognition og socialt betinget sprogbrug.

Deltagere: William B. McGregor (tovholder), Peter Bakker, Aymeric Daval-Markussen, Tina Thode Hougaard, Julie Bakken Jepsen, Jan Rijkhoff, Jakob Steensig, Ethan Weed, Ditte Zachariassen, Michael Nguyen, Kristoffer Friis Bøegh.

Kognitiv Semiotik

Kognitiv semiotik handler om betydningsdannelse. Vi mennesker er sofistikerede væsener, som ikke alene tillægger betydning til fænomen­er i verden, men også hele tiden producerer betydning gennem kom­munikation, videnskab og kunst. Men hvad er de væsentligste karakteristika for betydningsdannelse? Hvordan skabes betydningen i sproget, i perceptionen og i vores interaktion med den materielle og sociale verden? Forskningsenheden Kognitiv semiotik undersøger de kognitive mekanismer involveret i vores omgang med forskellige slags former og betydning.

Deltagere: Peer Bundgaard (tovholder), Riccardo Fusaroli, Kristian Tylén, Mikkel Wallentin, Marlene Staib, Roberta Rocca.

Psyko- og neurolingvistik

Forskningsenheden for psyko- og neurolingvistik står for en kvantitativ, eksperimentel tilgang til sprogforskning. Forskningen på det neuro­lingvistiske område involverer undersøgelser med forskellige former for hjerneskanning (fMRI, MEG, EEG) af hvordan sproget er repræsenteret og forarbejdes i hjernen hos raske sprogbrugere. Dertil kommer undersøgelser af hvordan sproget påvirkes af hjerneskader (afasi) og forskellige mentale forstyrrelser. De psykolingvistiske adfærdsforsøg inkluderer undersøgelser af sprogforståelse, perception, acceptabilitet og reaktionstid i forbindelse med forskellige typer af sproglig struktur, kompleksitet og variation (syntaks, semantik, pragmatik, fonologi, fonetik). Forskningen omfatter også forholdet mellem sprog og informationsstruktur, kommunikation og interaktion og korpusstudier. Forskningen inkluderer endvidere undersøgelser af forholdet mellem sprog og kognition, herunder interaktionerne mellem sprog, langtids-hukommelse, arbejdshukommelse, perception og tænkning, og sprogtilegnelse og -læring.

Deltagere: Ken Ramshøj Christensen (tovholder), Ocke-Schwen Bohn, Riccardo Fusaroli, Niels Christian Hansen, Alexandra Kratschmer, Sidsel Rasmussen, Marlene Staib, Mikkel Wallentin, Ethan Weed, Michael Nguyen, Anne Mette Nyvad, (Johannes Kizach), (Mette Hjortshøj Sørensen).

Samtalegrammatik.dk/DanTIN (Danish Talk in Interaction)

Samtalegrammatik.dk/DanTIN (Danish Talk in Interaction) DanTIN har siden 2010 arbejdet på at beskrive grammatiske fæno­mener sådan som de forekommer i samtaledata. Fra 2013 har enheden drevet hjemmesiden samtalegrammatik.dk, hvor der er påbegyndt en fuldstændig beskrivelse af dansk samtalesprogs grammatik (“The Grammar of Danish Talk in Interaction”), og hvorfra der udgives skrift­serien Skrifter om Samtalegrammatik. Enheden samarbejder tæt med andre interaktionsforskere i Danmark, især RIWEL (Research in Interaction at the Workplace and in Everyday Life, som er et forsk­ningssamarbejde mellem interaktionforskere på AU), MOVIN (Research Network on Microanalysis of Verbal Interaction, som er et samarbejde mellem interaktionsforskere på alle universiteter i Danmark) og ODT (Ordbog over Dansk Talesprog, for tiden Københavns Universitet).

Deltagere: Jakob Steensig (tovholder), Ditte Zachariassen, Magnus Hamann, Søren Sandager Sørensen og en række studerende.

Semantik, udsigelse og oversættelse

Den teoretiske antagelse, som er central for forskningsenheden for semantik, udsigelse og oversættelse, er, at sproglig betydning er kodet i sproget. Den sproglige form giver instrukser om den enkelte udsigelse, ikke bare af referentiel art, men også om afsender og modtager samt deres synspunkter. Forskningsenheden arbejder inden for rammerne af udsigelseslingvistikken, som ikke blot forener semantisk-pragmatiske problemstillinger, men også litterære og fortolkningsmæssige problematikker. Det videnskabelige formål er at udvikle sprogligt-litterære værktøjer til fortolkning af betydning i forskellige kontekster, hvilket er væsentligt inden for oversættelsesstu­dier. Begreber som polyfoni, fokalisering, argumentation, det implicitte og uoversættelige samt reception/læsning er udvalgt som særligt centrale, idet de alle bidrager med vigtige informationer om diskursers betydnings- og fortolkningspotentiale.

Deltagere: Merete Birkelund (tovholder), Henrik Jørgensen, Henning Nølke, Ole Togeby, (Peter Widell), Sébastien Doubinsky.

Sproglig variation og sproghistorie

Forskningsenheden arbejder med sproglig variation over tid og mellem forskellige geografiske områder og sociale grupper. Fokus hviler på sprogbrugernes udvikling, genbrug og redefinering af syntaktiske, morfologiske, prosodiske og leksikalske ressourcer til kommunikation i og om en virkelighed, der bestandigt fornys og differentieres. I sagens natur begrænser arbejdsfeltet sig til de (stort set europæiske) sprog, som gruppens medlemmer har kendskab til (p.t. navnlig dansk, engelsk og tysk), men enhver udvidelse af synsfeltet er velkomment.

Forskningsenheden er primært interesseret i fænomener, der rækker ud over den enkelte sprogtilstand, og hvor enkeltsprog synes at vægte og differentiere helt forskelligt. Kontrastive undersøgelser på sådanne felter kunne tænkes at bidrage til at klarificere, hvordan sproglige kategorier og konstruktioner bidrager til (eller ikke længere bidrager til) kommunikativ smidighed og præcision. På tidligere møder har der således været oplæg og diskussioner om især genustyper og pronominale referencer.

Forudsat det falder inden for enhedens hermed skitserede forskningsfelt, er det en opgave at støtte ph.d.-stipendiaters og postdocers forskningsprojekter, og interesserede opfordres til at kontakte tovholder (se ndf.). Der holdes traditionelt møde ca. hveranden måned; men der vil altid kunne indkaldes til møde omkring et aktuelt projekt.

Deltagere: Torben Arboe (tovholder), Katrine Rosendal Carstensen, Inger Schoonderbeek Hansen, (George Hinge), Henrik Jørgensen, Steffen Krogh, (Erik Vive Larsen), Michael Hai Nguyen, Kathrine Thisted Petersen, Joost Robbe, Viggo Sørensen, Helle Kaalund Tornbo, Sten Vikner, Ditte Zachariassen.

Sprogdidaktik

Forskningsenheden beskæftiger sig med første-, andet- og fremmed­sprogslæring og undervisning. Arbejdet bygger på viden om sprogtil­egnelse men fokuserer især på pædagogik og didaktik. Forskningsen­heden omfatter forskere, som arbejder med forskellige metoder, til­gange og sprog. Dansk, engelsk, fransk, italiensk, japansk, kinesisk, portugisisk, russisk, spansk, tjekkisk, tysk og ungarsk er repræsenteret i forskergruppen.

Deltagere: Susana S. Fernández (tovholder), Francesco Caviglia, Ana Kanareva Dimitrovska, Henrik Jørgensen, Hanne Wacher Kjærgaard, Giulia Pierucci, Astrid Grud Rasmussen, Ole Togeby, Kalpana Vijayavarathan, Katja Gorbahn, (Galina Starikova), (Chun Zhang), (Judit Horváth), (Line Krogager Andersen), (Katerina Hausildova Graneberg), (Karen Lund), (Ane Teichert), (Jiro Tomioka), (Natalia Morollón Marti) (Camila Dilli).

Sprogtilegnelse

Forskningsenheden undersøger sprogtilegnelse som et fænomen grundlæggende forankret i interpersonel dynamik. Der er således særlig fokus på: child-directed speech (måden forældre sprogligt henvender sig til børn på), interactive alignment (interaktiv tilpasning), reparaturer i konversation og generel understøttelse eller ’stilladsering’ af børns produktion. Vi undersøger også disse interpersonelle dynamikker i et tværsprogligt, kontrastivt perspektiv, da f.eks. child-directed speech synes at variere på tværs af sprog og effekterne af disse variationer er stort set uudforskede.

Deltagere: Riccardo Fusaroli (tovholder), Ethan Weed, Kristian Tylén, Roberta Rocca, Morten Christiansen, Dorthe Bleses, Anders Højen, Emma Fowler (ekstern), Christina Dideriksen (ekstern).

Syntaks og morfologi

Forskningsenheden beskæftiger sig med sætninger, ord og deres form, struktur og bestanddele, fra komplekse sætninger helt ned til de enkelte morfemer. Et centralt område er studiet af hvad der på den ene side fremmer og på den anden side begrænser syntaktisk og morfologisk variation, såvel synkront (inden for ét sprog eller på tværs af flere) som diakront (over tid). Dette inkluderer både forholdet mellem det sprogspecifikke og det universelle og forholdet mellem konstituentstruktur og betydningsindhold (på både ord- og sætningsniveau). Forskningsenheden omfatter således alle versioner af og teoretiske tilgange til sætningers og/eller ords opbygning i bredest mulige forstand.

Deltagere: Sten Vikner (tovholder), Merete Birkelund, Katrine Rosendal Ehlers, Ken Ramshøj Christensen, Inger Schoonderbeek Hansen, Henrik Jørgensen, Steffen Krogh, William B. McGregor, Henning Nølke, Kathrine Thisted Petersen, Jan Rijkhoff, Ole Togeby, Johanna Wood, Ditte Zachariassen, Helle Kaalund Tornbo, Michael Nguyen.