Skræmmende nyt om horrorforskning

Mathias Clasen er lektor i engelsk og en garvet horrorforsker, der med sin seneste publikation, Why Horror Seduces, anlægger ny evolutionær tilgang til horror.

13.12.2017 | Anja Kjærgaard

Det er den amerikanske horrortradition, der har Mathias Clasens hovedfokus, når han over 200 sider opsummerer alt det, han ved om horror og samtidig anlægger ny evolutionær tilgang til horror:

-Jeg mener, at der er meget at hente af de seneste årtiers rivende udvikling inden for forskning i den menneskelige natur. Vi ved i dag utrolig meget om, hvordan vores adfærd og tænkning er formet af evolutionære kræfter, og den indsigt kan hjælpe os til at forstå kulturel adfærd og endda æstetiske fænomener. Jeg argumenterer således for, at vi fra et evolutionært perspektiv ikke alene kan sige noget om, hvordan og hvorfor horror virker, men at vi faktisk kan sige noget interessant og videnskabeligt forankret om horrorteksters betydning, ” fortæller Mathias Clasen.

Horrorgenren er, ifølge ham, unikt indrettet til at udnytte vores medfødte frygtsystem:

-Vi er nemme at skræmme, og en dygtig filmskaber, forfatter eller spilprogrammør kan konstruere en fiktiv verden, der indeholder elementer, der direkte aktiverer vores indre, skrækslagne hulemand, ” lyder det fra horrorforskeren, der følgelelig også kalder mennesket for en ”bangebuks”:

- Vi kalder os Homo sapiens, det tænkende menneske, men vi kunne ligeså godt have valgt den mindre flatterende betegnelse Homo timidus, det frygtsomme menneske. Hvis vi ikke fra naturens hånd var frygtsomme og fantasifulde væsener, ville vi ikke have skrækindjagende fortællinger. ”

Fra Poe over Lovecraft til Stephen King

Men det har vi, og hvor de fleste i deres forskning fokuserer på horror i enten litteratur eller film, kigger Mathias Clasen på både computerspil, virtual reality og spøgelseshuse som f.eks. Dystopia Haunted House i Vejle. Og med rod i relevant forskning fra blandt andet evolutions- og kognitionspsykologien har han således  opstillet en ny, biologisk baseret teori om horrorgenrens funktion og struktur. 

-De fleste forskere er enige om, at horror er såkaldt affektivt defineret, altså følelsesmæssig involverende i forhold til en tiltænkt publikumsrespons. Og det er netop noget af det spændende og paradoksale ved genren. Når den virkelig virker, bliver man som læser eller seer eller spiller vildt skidt tilpas. Hvorfor tiltrækkes vi så af den slags underholdning? Mit argument er, at en forståelse for menneskets evolutionære historie og vores psykologiske konstruktion kan kaste lys over paradokset – som faktisk slet ikke er et paradoks. Vi kan nemlig godt lide de negative følelser, når de udløses i en sikker kontekst, for eksempel i leg eller via horror, ” fortæller Mathias Clasen, hvis forskningsinteresse i horrorgenren udspringer af en personlig fascination, og derfor slugte han også allerede som teenager amerikansk horrorlitteratur fra Poe over Lovecraft til Stephen King.

Mathias Clasens top tre over skræmmende horrorunderholdning?

1.       Dennis Jürgensens Tingen i cellen, som var Mathias Clasens gateway-drug til horrorgenrens gustne verden.
2.       Stephen Kings The Stand, som for alvor åbenbarede genrens evne til at italesætte væsentlige emner for Mathias Clasen.
3.       Richard Mathesons I Am Legend, som stadig kan bevæge Mathias Clasen til grådens rand, selvom han har læst den virkelig mange gange.

Stadig lidt nysgerrig på horrorforskning?

Så få en introduktion 21. december, når The English Lecture Society slår dørene op til: Nightmare Before Christmas: An Introduction to the Science of Horror. Eller læs mere her om Why Horror Seduces eller se video fra TEDx Talk.


Yderligere information

Lektor Mathias Clasen
Institut for Kommunikation og Kultur - Engelsk
Mail: mc@cc.au.dk
Fastnet: 8716 2631
Mobil: 3095 7804

Forskning, Arts