Hvorfor står drengen til venstre for pigen?

Et nyt forskningsresultat viser, at sætningsgrammatik påvirker vores forestillingsevne. Bag resultatet står Mikkel Wallentin, der er lektor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet og Sofia Stroustrup, der gik i 2.G på Stenhus Gymnasium i Holbæk, da forskningsprojektet tog sin spæde start.

11.12.2017 | Anja Kjærgaard

Tegning fra undersøgelsen.

Noget af det, der karakteriserer os mennesker, er vores evne til at forestille os forskellige ting. Når vi for eksempel hører sætningen: ”drengen kysser pigen” – vækker det ofte et billede i vores hoveder af to personer, der kysser hinanden. 

”Det er der ikke noget mærkeligt i, men det er interessant, at vi vil have en tendens til at have drengen stående til venstre for pigen, fordi vi forestiller os, at det, der bliver nævnt først, står til venstre,” fortæller lektor i kognitionsvidenskab Mikkel Wallentin, der sammen med Sofia Stroustrup netop har publiceret et nyt forskningsresultat, der viser, at vores indre billeder har en sproglig grammatik.

Forsøgspersoner tegnede sætninger

Sofia Stroustrup deltog for år tilbage i det landsdækkende projekt ”Forskerspirer,” som er et tilbud til elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvor de i samarbejde med en forsker ved en dansk uddannelsesinstitution, får mulighed for at udvikle en idé til et forskningsprojekt.

-Jeg ville gerne lave et projekt om sprog og erkendelse. Mikkel kendte til de undersøgelser, som var lavet før med at få folk til at tegne deres forståelse af sætninger. Sammen kom vi derefter frem til, at vi ville kigge på effekten af grammatik ved at bede forsøgspersoner tegne indholdet af forskellige sætninger, ” fortæller Sofia Stroustrup om undersøgelsen, der startede som et forskerspire-projekt.

Projektet om undersøgelse af grammatikkens indvirkning på vores forestillingsevne nåede finalen i Forskerspirekonkurrencen. Siden begyndte Sofia at studere molekylær biomedicin, men i 2016 besluttede hun sig for at vende tilbage til Stenhus Gymnasium for at føre det planlagte eksperiment ud i livet. Her læste hun sætninger højt for 167 gymnasieelever og fik dem til at tegne tændstikmænd og damer, som afbildede indholdet. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Language and Cognition og viser, hvordan påvirkning fra sprog gennem livet former vores forestillingsevne.

Sproget ændrer forestillingsevnen

Mikkel Wallenting og Sofia Stroustrup bad deres forsøgspersoner tegne indholdet af sætninger som ”Drengen kysser pigen” og varierede, hvem der blev nævnt først, hvem der var den aktive part og hvem der var det grammatiske grundled og fandt ud af, at alle tre dele påvirker vores forestillingsevne. 

-  ”Hvis sætningen lød ”Drengen kysser pigen”, tegnede de drengen til venstre. Vi forestiller os med andre ord, at det, der bliver nævnt først, står til venstre.  Hvis sætningen lød: ”Drengen kysses af pigen” var forsøgspersonerne mere tilbøjelige til at have pigen stående til venstre, fordi hun her er den aktive part i sætningen.  Endelig hvis sætningen lød ”Ham kysses hun af” havde forsøgspersonerne en tendens til at forestille sig hende til venstre, selvom han bliver nævnt først og er den aktive part. Simpelthen fordi hun er grundleddet i sætningen, fortæller Sofia Stroustrup.

Alle tre effekter skyldes, ifølge de to forskere, formodentlig, at vi læser fra venstre mod højre, og at grundleddet på dansk som regel står til venstre i sætningen – spørgsmålet er så, hvad der videre skal ske?

-  ”Vi har allerede lavet næste forsøg, som også blev udført på Stenhus Gymnasium. Vi ønskede at vise de samme effekter på en endnu større gruppe personer, så vi kan sikre os, at resultaterne er reproducerbare. Vi har også tilføjet andre sproglige effekter, som vi håber påvirker måden, hvorpå forsøgspersoner tegner indholdet, fortæller Mikkel Wallentin.

Læs mere i den videnskabelige artikel


For yderligere information

 

Sofia Stroustrup, 

Mail: sofiastroustrup@hotmail.com

 

Mikkel Wallentin, Lektor, PhD

Cognitive Science, Aarhus Universitet

Mail: mikkel@cc.au.dk

Mobil: 2671 6912

 

 

 

Forskning