Aarhus Universitets segl

How We Curate: Foredragsrække om kuratering

Det sidste How We Curate arrangement i 2018 har Rhea Dall, som er direktør og kurator ved UKS i Oslo, og Toke Lykkeberg, som er kurator og leder af Tranen i Gentofte, på programmet. Begge talere arbejder med yngre samtidskunstnere og produktion af nye værker.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 5. december 2018,  kl. 19:00 - 21:00

Sted

Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C

På kunstinstitutioner, udstillingssteder og i det offentlige rum ser vi resultaterne af kuratorers arbejde, men som besøgende får vi sjældent adgang til de processer, der ligger forud for udstillingerne. Med foredragsrækken How We Curate åbner Kunsthal Aarhus døren til det kuratoriske maskinrum: hvilke overvejelser ligger til grund for en udstilling, hvordan tager den form, og hvordan påvirker lokale og globale kontekster den endelige udstilling? I efteråret 2018 præsenterer og diskuterer i alt otte danske kuratorer deres praksisser.

Arrangementet foregår på dansk og introduceres og modereres af Trine Friis Sørensen (Postdoc, Kunsthal Aarhus and Aarhus Universitet).

Foredraget er gratis og alle er velkomne