Aarhus Universitets segl

Forelæsning ved Céline Condorelli

Forud for åbningen af Céline Condorellis første udstilling i Danmark holder hun en forelæsning i sin nye installation "Vært" i Kunsthal Aarhus

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 25. april 2019,  kl. 16:00 - 18:00

Sted

Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C

Installationen, som består et af stort, sektionsopdelt gardin, er både et kunstværk og en udstillingsarkitektur. Det danner ramme om et filmprogram om migration og klimaforandringer organiseret af Condorelli samt en række af Kunsthal Aarhus’ udstillinger og begivenheder i næsten et år.

Condorellis forelæsning tager udgangspunkt i installationen ved at forbinde hendes interesse for support structures med hendes bestræbelse på at synliggøre problemstillinger gennem intime møder. Med afsæt i filmprogrammet vil Condorelli også tale om, hvordan hun beskæftiger sig med emner, der ligger uden for hendes egen faglighed, og skaber rammer for samtale.

Céline Condorelli er baseret i London og Lissabon og har udstillet internationalt på IMA Brisbane, Australien; Gwangju Biennalen; Liverpool Biennalen; Sydney Biennalen Kunsthal Lissabon; HangarBicocca, Milan; Chisenhale Gallery, London; Van Abbemuseum, Eindhoven; og SALT, Istanbul m.fl. Hun er en af grundlæggerne af Eastside Projects i Birmingham, og forfatter og redaktør af Support Structures (Sternberg Press, 2009) og monografien bau bau (Mousse, 2017). Hun har en ph.d. i Research Architecture fra Goldsmiths, University of London.

Arrangementet er offentligt, på engelsk og modereres af postdoc Trine Friis Sørensen.
Forelæsningen er organiseret af Kunsthal Aarhus i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, Det Jyske Kunstakademi og forskningsprogrammet Contemporary Art and Technology ved Aarhus Universitet.

Udstillingen, Vært, af Céline Condorelli åbner i Kunsthal Aarhus fredag den 26. april 2019, kl. 17-19. Alle er velkomne. Filmprogrammet om migration og klimaforandringer vises i regi af Vært i perioden 27. april til 9. juni, 2019. Installationen fortsætter indtil 1. marts, 2020.