Ledige stillinger

På denne side finder du ledige stillinger ved institut for Kommunikation og Kultur. Der er både videnskabelige stillinger, teknisk administrative stillinger, stillinger som deltidsundervisere og ph.d.-stillinger.

Virksomheder, der søger praktikanter og studerende til studiejobs, kan lægge jobopslag ud i Aarhus Universitets Jobbank på jobbank.au.dk. Virksomheder, der søger praktikanter og studerende til studiejobs, kan lægge jobopslag ud i Aarhus Universitets Jobbank på jobbank.au.dk.  

Deltids koordinator (AC-tap) ved Forfatterskolen for Børnelitteratur 978483

Ved Forfatterskolen for Børnelitteratur, som drives i tilknytning til Center for Børns Litteratur og Medier, Institut for Kommunikation og Kultur, Faculty of Arts, Aarhus Universitet, opslås en stilling som deltids koordinator (AC-tap) pr. 1. juli 2018 for to år. Der er en gennemsnitlig arbejdstid på 12 timer om ugen. Fordelingen heraf aftales nærmere med instituttet.
Forfatterskolen for Børnelitteratur er lokaliseret på Campus Emdrup, men der må påregnes mødeaktivitet i Aarhus.
Stillingen omfatter:
  • tilrettelæggelse af undervisningsforløb og løbende koordinering af skolens aktiviteter, herunder tilknytning af de nødvendige timelærere,
  • administration samt udarbejdelse af skolens budget,
  • undervisning og konsulentarbejde ved skolen,
  • varetagelse af ansøgningsproces.
Ansøgere må kunne dokumentere indgående kendskab til moderne børnelitteratur, erfaring med planlægning og koordinering af undervisningsforløb inden for området, samt omfattende erfaring med undervisning og konsulentarbejde i forhold til udarbejdelse af børnelitterære tekster. Uddannelse specifikt inden for det børnelitterære område er en fordel.
Koordinator ved Forfatterskolen for Børnelitteratur refererer til institutlederen ved
Institut for Kommunikation og Kultur. Instituttet stiller administrativ bistand til rådighed for Forfatterskolen for Børnelitteratur i henhold til skolens budget.
Yderligere oplysninger om stillingens indhold fås ved centerleder ved Center for Børns Litteratur og Medier Nina Christensen på tlf. 2165 3859.
Samtaler forventes afholdt i uge 24, 11. 15. juni 2018.
Løn og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

01.06.2018
Søg stilling online her

Faculty of Arts

Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet. Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.